Efteruddannelse af plejefamilie

Gentagelse af successen fra Rebild kommune:

Angst hos børn og unge – Hvornår bliver angst en lidelse?

Angst er en af de mest almindelige psykiske problemstillinger hos børn og unge, og det anslås, at 8-9 % har en behandlingskrævende angstlidelse. Derudover så er angst endnu mere almindeligt hos udsatte børn og unge. Det er derfor ikke så underligt, at en plejefamilie ofte møder angst hos deres plejebørn.

På kurset vil plejeforældrene lære at forstå, hvordan angstlidelser ser ud og hvordan de kan vedligeholde sig selv. Der vil være et særligt fokus på at forstå det normale ved angst, og lære at skelne mellem behandlingskrævende angstlidelser og den normale angst. De vil også lære konkrete redskaber, de kan bruge til at støtte deres plejebørn i dagligdagen; redskaber der virker lige meget om angsten er normal eller behandlingskrævende.

Læs længere nede hvad familieplejekonsulent Bente Sloth mente efter deres kursus, hvor en plejefamilie udtalte: ”Det var det bedste kursus, vi har deltaget i i de 20 år, vi har været plejefamilie.”

Nyt kursus! Lær at følge dine værdier i modvind

Arbejdet som plejefamilie er anderledes end andet pædagogisk arbejde, fordi arbejdet involverer hele familien, og fordi man som plejeforældre er på 24 timer i døgnet. Det kan være særdeles givende – men også enormt krævende. I sådan et arbejde er det vigtigt at lære at være standhaftig i modgangstider og på ”off-days”. På dette kursus vil man som plejefamilie lære teori og redskaber fra ACT (Acceptance and Commitment Therapy) til at arbejde med dem selv så de kan følge deres målsætninger og værdier for arbejdet med barnet – også når det hele brænder på.

Pris

Kurserne varer 8 timer inkl. pause og koster mellem 10.000 og 15.000 pr dag alt afhængigt af deltagerantal, hvor de skal holdes, og hvor mange kurser I har brug for. Kontakt mig gerne til en uforpligtende snak – så finder vi en løsning, der passer til jeres behov.

Venligst
Psykolog Emil Rask

 

Bente Sloth, Familieplejekonsulent Rebild Kommune

“Vi siger fra Familieplejen i Rebild Kommune mange tak for et meget givende og lærerigt kursus om angst hos børn og unge.

Kurset gav os en rigtig grundig indsigt i, hvad angst er, samt hvornår angst bliver en lidelse. Vi fik i den henseende gode arbejdsredskaber til anvendelse i praksis.

Hele kurset gav samtidig en forståelse af kompleksiteten i, når noget bliver udfordrende for mennesker i hverdagen. Hvor vigtigt det er at være nysgerrig og turde stille opklarende spørgsmål, som de voksne i barnets og den unges netværk. Der er ikke altid endegyldige svar på barnets og den unges tilstande, men vi kan kigge fremad og skabe overskuelighed og mål for barnet og den unge i et samarbejde. Kurset gav en tro på, at børn og unge med angst kan overvinde denne med den rette hjælp, indsigt og tilrettelæggelse.”

Kursister sagde efter kurset:

”Det var det bedste kursus, vi har deltaget i i de 20 år, vi har været plejefamilie.”

”Det var så relevant for os med det plejebarn, vi har.”

”Jeg troede, at mit plejebarn har angst, men det ved jeg nu, at hun ikke har.”

”Vi skal hjem og prøve trappestigen i forhold til at barnet skal sove i eget værelse.”

”Tilgangen generelt kan også anvendes i forhold til andre problematikker i vores arbejde med plejebarnet.”

 

Læs mere om kurser og foredrag her.

 

 

Vi bruger cookies til at danne statistik og forbedre psykologrask.dk. Ved at klikke OK eller gå videre accepterer du dette.

Hvad er Cookies?

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk