Behandling af børn og familier

Når et barn lider af angst, rammer det hele familien. Ofte sidder barnet fast i det ubehag angsten giver og har svært ved at leve det liv de gerne vil. Som forældre er det rigtig svært at finde den rette måde både at give støtte og omsorg og på samme tid presse på og støtte op om en forandring. I mange familier er der også ueninghed blandt forældrene omkring, hvilken tilgang der er den rigtige.

Angst og søvnproblemer

Find de rette redskaber

Med min erfaring som børnepsykolog har jeg hjulpet mange familier. I et behandlingsforløb hos mig får i hjælp til at identificere, hvordan angsten påvirker jeres familie og sammen finder vi ud af, hvilke af de ting i allerede gør, der virker godt og hvilke, der kan være med til at vedligeholde angstens greb om jeres barn og jeres familieliv. Mit fokus er at hjælpe jer med at forstå problemerne så godt, at vi sammen kan finde de redskaber, i skal bruge for at kunne leve det familieliv i gerne vil.

AngstbehandlingTeenagere med angst

For de store børn og især teenagere er det vigtigt at de selv er en aktiv del af behandlingen. Teenagere har ofte gode muligheder for at lære at forstå sig selv, og under de rette betingelser kan et ungt menneske have mange ressourcer, der kan støtte op om en positiv forandring. Desuden kan det nogle gange være svært for en teenager at bruge sine forældre som hjælpere, da de også er i gang med at opbygge en større selvstændighed. Forløb med teenagere vil ofte primært bestå af samtaler med den unge og, hvis alle ønsker det, også indebære fælles samtaler med den unge og forældrene.

Angstbehandling i angstgrupper

Effektiv hjælp til forældre

Når det er yngre børn, der lider af angst, er det ikke altid nødvendigt at tage barnet med til behandling. Det kan måske overraske, når det nu er dem, der har lidelsen. Men yngre børn er ofte meget afhængige af deres forældre til at hjælpe dem og i mange tilfælde er der langt flere muligheder for at skabe forandringer, hvis forandringerne starter hos jer som forældre. Min erfaring er, at der ofte kan ske vigtige forandringer efter kun 2-5 sessioner med forældre.

Jeg har specialiseret mig i angstbehandling med børn og familier hele min karriere og sammen finder vi den løsning, der passer bedst til jeres familie.

Fire trin til hjælp

For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme igang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre:

Trin 1: Kontakt
Ring til mig på 61707219 eller send en mail på emil@psykologrask.dk. Du kan også skrive dit navn og kontaktoplysninger i kontaktformularen på siden “kontakt og pris”, så kontakter jeg jer hurtigst muligt.

Trin 2: Gratis afklarende samtale
Over telefonen finder vi ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til jer. Her finder vi også ud af om behandlingsforløbet skal være til jer forældre, eller om jeg skal have samtaler med jeres barn også.

Trin 3: Forsamtale
Første samtale er typisk en dobbeltsession. Her får I mulighed for at finde ud af, om I synes, jeg er den rette til at hjælpe jer. Jeg bruger forsamtalen til at lære jer at kende og finde ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til.

Trin 4: Behandling
Efter forsamtalen har vi en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb, I har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Typisk er forældreforløb relativt korte med 3-5 samtaler, hvor forløb med børnene gennemsnitligt er omkring på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.