Forældre til børn med angst

Hvordan kan du som forælder bedst hjælpe dit barn med angst?

Forældre til angstramte børn

Forældre til angstramte børn kender måske til den frustration det er, når ens barn mistrives med en angstlidelse. Det kan være, at dit barn er bekymret for at overnatte ude, være alene hjemme, være adskilt fra far og mor eller møde nye mennesker.

At børn oplever nervøsitet eller bekymring er i visse situationer helt normalt. Det samme gælder for voksne. For nogle børn bliver angsten dog så stor, at den bliver omdrejningspunktet for deres hverdag.

Som forælder til et barn med angst kan det være en stor frustration at være med på sidelinjen, når angsten tager over. Det kan være svært at vide, hvordan man kan støtte sit barn bedst. Men – med den rette viden, de rette værktøjer og støtte kan du hjælpe dit barn godt videre.

Hvornår skal man som forælder gribe ind?

Signaler man kan holde øje med er, om barnet bliver påvirket i sine dagligdags aktiviteter. Er der i højere grad søvnproblemer, koncentrationsbesvær, sociale problemer, ondt i maven, hovedpine eller kvalme? Symptomerne er selvfølgelig nogle, som kan opstå uden at der behøver være tale om angst. Men – begynder ens barn fx ikke at kunne leve livet som sine kammerater og jævnaldrende, fordi angsten bliver en stopklods, så er det tegn på, at barnet kan have brug for hjælp til angsten. Det kan være, at det er blevet sværere for barnet at skulle sættes af i skolen, eller deltage i længere klassearrangementer. I en skoleklasse vil angst ikke være den mest synlige lidelse. Angste børn har ikke nødvendigvis en adfærd, som forstyrrer omgivelserne. Og de er ikke dem som tiltrækker mest opmærksomhed. Det betyder dog ikke, at angstlidelsen er til mindre gene for barnet.

Et barns angst påvirker både familielivet og skolegangen

I familier med angst kan mange hverdagssituationer give udfordringer – fx hvis far eller mor skal handle, har planer og barnet skal være selv. Det kan betyde, at de planer man som familie kan lave, først skal tilpasses det angste barnet. Angsten kan også påvirke barnets evne til at være social, hvis ikke man tør deltage til overnatninger, klassefester eller fx tage offentlig transport. Angsten kan også komme til at påvirke barnets skolegang og deres faglighed. Måske vil barnet slet ikke i skole, eller måske forhindrer angsten barnet i at deltage i undervisningen.

Tag snakken med dit barn

Uanset hvad så snak med dit barn omkring hvad symptomerne handler om.

Børn har brug for, at forældre kan træde til, så barnet ikke går med angsten alene. Det ubehag barnet kan opleve pga. angst kan føles rigtig stærkt, også selvom det der frygtes ikke udgør en reel fare. Har man mistanke om, at man har et barn med angst, så er det en god idé at handle på det.

Forældre kan spille en stor rolle i, at hjælpe med at barnets angstniveau bliver mindre. Som psykolog arbejder jeg bl.a. med jer om, at sætte ord på, hvad angst er for en størrelse. At få ord på barnets angst kan hjælpe med, at man forstår sin angst bedre. Og når man forstår angsten lidt bedre, så virker den ikke helt så skræmmende som før.

hvilke_boern_har_angst

Som forælder kan du hjælpe dit barn med angst

På listen nedenunder har jeg samlet specifikke råd til dig som forælder. De kan forhåbentlig give konkrete trin til, hvad du kan gøre ift. at arbejde med dit barns angst.

  1.  Øvelse til at lære at slippe bekymringer

I blogindlægget kan du læse mere om:

  • Hvorfor bliver børn med angst styret af deres bekymringer?
  • En konkret øvelse til at lære dit barn, at tanker bare er tanker.
  1. Råd omkring når angst og søvnproblemer går hånd i hånd 

I blogindlægget kan du læse mere om:

  • Hvordan bekymringerne ikke bliver mindre med beroligelse.
  • 6 trin man kan tage med sit barn for at få søvnen til at fungere.
  1. Når første skoledag efter ferier er svære

I blogindlægget kan du læse mere om:

  • Forsøg så vidt muligt at undgå angsten (altså at undgå undgåelse).
  • Del barnets udfordring op i mindre bidder.
  • Forsøg at undgå at berolige for meget.

Kurser og foredrag om angst til forældre

Foredrag om angst for forældre

Som psykolog holder jeg foredrag for bl.a. forældre. Her kan man få mere viden omkring børn og unges angst, angstbehandling og om man kan være født med angst. Man kan også høre om nye måder, som man kan gå til de udfordringer, som barnets angst giver.

Kurser om angst for forældre

På mine kurser vil man som forældre komme mere uddybende ind i, hvilke former for angst der findes. Gennem undervisning og praktiske øvelser lærer man bl.a., hvordan man kan forebygge, at angsten kommer til at vedligeholde sig selv. Ved et foredrag eller et kursus er målet, at forældre skal klædes på til, at håndtere flere af de problemer som barnets angst giver.

Fire trin til hjælp

For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme igang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre:

Trin 1: Kontakt
Ring til mig på 61707219 eller send en mail på emil@psykologrask.dk. Du kan også udfylde kontaktformularen på siden “kontakt og pris”, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Trin 2: Gratis afklarende samtale
Hvis du har behov for det, så tilbyder jeg, at vi kan tage en kort indledende snak over telefonen. Her taler vi om, hvad du gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til dig. Hvis jeg er det, så aftaler vi at opstarte et forløb, og ellers henviser jeg dig gerne videre til en anden psykolog, der bedre kan hjælpe dig.

Trin 3: Forsamtale
Første samtale er typisk en dobbeltsession. Her får du mulighed for at finde ud af, hvilken hjælp jeg kan tilbyde dig og få en fornemmelse af hvordan det er at være i behandling hos mig. Jeg bruger forsamtalen til at lære dig at kende og finde ud af, hvad du gerne vil have min hjælp til.

Trin 4: Behandling
Efter forsamtalen har vi begge en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb du har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Der er stor forskel på, hvor langt et forløb er, men et gennemsnitligt forløb er typisk på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.